Kontaktteorien

Det er den amerikanske psykolog Gordon W. Allports (1897-1967), kom frem med kontaktteorien i 1954. Allports kontaktteori handlede om at mindske fordommene ved at grupperne skal have kontakt med hinanden. Han mente at, der skal være tale om møder mellem mennesker med samme sociale status. Det vil f.eks. sige, at ufaglærte indvandrere skal møde ufaglærte danskere. Der skal være tale om møder, hvor man skal samarbejde om et fælles mål. Allport fremhæver her, hvordan racistiske konflikter mellem sorte og hvide amerikanere blev mindsket, da de kæmpede sammen under 2. verdenskrig. Og endelig fremhæver kontaktteorien, at møderne skal finde sted inden for institutionelle rammer, hvor man har aftalt, hvordan grupperne skal fungere sammen og omgås hinanden, og hvor man selvfølgelig på forhånd har forbudt al fordomsfuld og diskriminerende adfærd.

Der findes 3 betingelser, som skal være opfyldt for at fordommene kan mindskes.

1: der skal være møder mellem grupper som har samme sociale status.

2: Der skal være møder, hvor grupperne skal kunne samarbejde om et fælles mål.

3: Til sidst skal mødet foregå inden for en institutionel ramme.  

Man kan sammenligne kontaktteorien med Sherifs eksperiment i 3. fase. I 3. fase bliver de to drengegrupper udsat for en fælles problem. De havde til opgave at skule transportere en lastbil med madrationer frem til deres lejrområde. De var altså i deres alles interesse at lastbilen nåede frem til destinationen. Drengegrupperne var af samme sociale status, ligesom kontaktteorien siger og de har alle de samme rammer regler osv. inden for eksperimentet.

Vi har prøvet hvor man har opbygget en helt masse fordomme over for folk igennem medier og historier, men så da man så har mødt denne gruppe får man et helt andet syn på denne gruppe mennesker. F.eks. kriminelle som man tror er hardcore og er ubarmhjertige mennesker, men i virkeligheden er søde, eftertænksomme mennesker.

Vi har prøvet at kigge på uddannelsesniveauet og viden, for folks indstilling overfor minoriteter.

Vi har kigget på at desto længere en uddannelse man har, desto bedre indstilling har du til minoriteter. Dette kan skyldes at man igennem uddannelser er blevet introduceret mere til disse minoriteter, eller bare er blevet mere kloge på dette område. 

Aktuel case - charlie hebdo

Konformitet: Islamister, som har været med i Charlie Hebdo hændelsen; Har der måske været flere medlemmer som har været bukket under for pres, da de ikke turde at sige imod. De ville ikke gå imod inde-gruppen og slipper dermed for dilemmaet. At stille sig udenfor.

Deres beslutning om at drabene bygningen i Paris, har været en blanding af henholdsvis gruppetænkning, og gruppepolarisering. Der har sikkert været en leder, der har overtaget, men hans holdning er blevet styrket da folk i gruppen har nogenlunde eller samme holdning.

Terroristerne havde et bedre belæg for at slå karikaturtegnerne ihjel, da man nedgjorde muslimernes tro og deres profet. Derved så man dem som mindre menneskelige, og havde ikke noget besvær med at dræbe dem.

De folk der blev slået ihjel havde gjort noget så forkert, at de blev dehumaniseret og derved var nemmere at slå dem ihjel.

De kunne retfærdiggøre det, da de gjorde det for Allah, Islam osv.

Faglige begreber

Konformitet – herunder positive og negative sanktioner:

”Konformitet” – Betyder at man bukker under for gruppepres. Vi tilpasser os altså vores inde-gruppe for ikke at skabe splid eller få de andre gruppemedlemmer til at gå imod os. Vi er bange for at gå imod gruppen, og at der opstår et dilemma hvor vi har vores egen overbevisninger vi vil forsvare, eller om vi skal bakke gruppen op. Vælger vi det første, risikerer vi måske at blive isoleret fra gruppen. Vælger vi den anden kommer vi i konflikt med vores egen selvforståelse.

Gruppetænkning GroupThink):Er hvor især arbejdsgrupper når frem til en fællesbeslutning, uden at have gennemtænkt idéen tilstrækkeligt. Den fælles beslutning er snarere et resultat af det pres, der hviler på gruppemedlemmernes skuldrer, for at leve op til de fælles normer der er i gruppen. Gruppetænkning kan også opstå hvis et medlem med højere status tager en fælles beslutning, som får de andre medlemmer til at tvivle på deres egen dømmekraft. Det er typisk bagefter hvor man tydeligt kan se, at idéen har slået fejl, men man har jo oprindeligt bare gjort hvad medlemmet med den højere status sagde, for stadig at være en del af gruppen. For at gruppetænkning ikke opstår, skal man i stedet lytte efter hvad samtlige medlemmer har at sige, og huske at rose hinanden. Derudover hvis en idé slår fejl, skal man være i stand til at kunne give konstruktiv kritik.

Gruppepolarisering:I 1960’erne opdagede en forsker, James Stoner, et fænomen, som fik betegnelsen ”Gruppepolarisering”. Hvis man sætter nogle mennsker sammen der har nogenlunde samme holdning til en enkelt ting, og lod dem diskutere emnet, opstår der en ekstrem og stærk linje i deres holdning. Dette opstår b.la. af den fælles enighed i gruppen. De bliver såvel bakkede op i deres idé, og styrket pga. De i gruppen har fælles holdning til emnet. Idéen bliver dertil endnu stærkere fordi medlemmerne i gruppen ikke ville have det dilemma, som vi nævnte konformitet.

Dehumanisering:Er hvor en gruppe mennesker bliver opfattet som mindre humane, altså mindre menneskelig. I disse tilfælde er det nemmere, at behandle gruppen skidt fordi man ikke opfatter dem som almindelige mennesker. Man ser måske mere ned på en sådan gruppe. Eksempelvis har et rocker medlem nemmere ved, at skade et rocker medlem fra en rivaliserende gruppe. Rockeren ser den anden rocker som et dyr, og opfatter samtidig den rivaliserende rocker som et mindre menneske.

 

Deindividualisering

Her fralægger man sig alt ansvaret og lægger det over på gruppen. Man føler det er lettere at begå grusomme handlinger, fordi man føler sig som et anonymt medlem i gruppen.

 

Flokmentalitet

Grupper kan have en stor indflydelse på os, uden vi selv er klar over det. Når folk er med i grupper eller i en messe, kan det ændre folk til noget de ikke har lyst til at gøre alene, men kun i grupper. Man vil altid lytte til en mand der har en stærk vilje. Ligesom under Hitlers besættelse, folk blev påvirket til at gøre det, jo flere der var med, jo flere ville deltage og være med i gruppemessen.

Når man er i en gruppe, kan man hurtigt bukke under for gruppepres, da man ikke vil skille sig ud fra gruppen.

Fase 3: Etablering af konfliktløsning

 

I 3. fase opstod der fjendtlighed mellem de to grupper. Dette forsøgte Sherif at nedtone ved, at få grupperne til at løse opgaver hvor de var nødsaget til at samarbejde på tværs af grupperne.

          Et eksempel på dette var, at en lastbil med deres forsyninger kunne ikke få motoren til at starte igen. De efterfølgende dage blev de stillet overfor ligende scenarier som var med til at reducere spændingen mellem de to grupper. Mange af drengene blev venner på tværs af de to grupper. Man kan derved konkludere udfra dette eksperiment, at holdninger og stereotyper om udgruppen, kan ændres til det positive.

Det øverste billede viser hvorledes at de to grupper samarbejder for at få startede lastbilen.
Det nederste billede viser drengenes succes på at starte lastbilen.

Fase 2: Etablering af konflilkt

I starten bliver grupperne gradvist introduceret til at der er en anden gruppe, udover dem selv. Der bliver sat nogle konkurrencer op mod modstandergruppen. I løbet af konkurrencerne, forkommer der meget hurtig fjendtlighed både indenfor ord og handling. Fjendtligheden vokser hurtigt, og det ender med en 'krig' mellem de to grupper, det ender med at observatørerne, kommer og bliver nødt til at stoppe det hele. Fx gik de ind og angreb den anden gruppe, i deres hytte. Der bliver hurtigt dannet ud- og indgrupper. Til sidst bliver et eksperiment vist, efter hvilken gruppe der har fanget flest bønner. Eksperimentet bliver vist til de to grupper. Der blev fremvist et billede med lige mange bønner, hvor begge grupper skal gætte hvor mange bønner deres egen gruppe har, i forhold til den anden gruppe. Eagle gruppen gættede på at hver person havde 18% flere bønner end kettler gruppen. Kettler gruppen på at hver person havde 11% flere bønner i alt, mod eagle gruppen. i virkeligheden var der lige mange bønner på hvert billede.
Det viser at indgruppen overvurderer sig selv, i for hold til udgruppen. Altså at indgruppen er meget bedre end udgruppen. Det viser også at man har støre tro på sin egen gruppe og tror, at ens egen gruppe kan gøre det meget bedre end den modsatte gruppe.

Fase 1: Etablering af indgruppementalitet

Der blev dannet to grupper a’ 11 drenge i hver gruppe på 11 år. Der blev udformet nogle aktiviteter som er med til at skabe ind-gruppementalitet, og er med til at skabe normer og hierarki indenfor den respektive gruppe. Endnu ingen af de to grupper havde kendskab til at de andres gruppe. I slutningen af ugen kunne observatørerne notere, at det var lykkes at skabe en god stemning og stærk ind-gruppementalitet i grupperne. I begge grupper var der udviklet forskellige kulturdefinerede normer. I gruppen (The Rattlers) var normen at være sej og hård. Den anden gruppe (The Eagles) identificerede sig med en norm,; at bade sammen. Udover dette kunne det konstateres, at begge grupper havde udviklet sociale hierarkier med en klar leder i hver gruppe.

Sherifs klassiske eksperiment

I 1954 udførte Muzafar Sherif hans berømte felteksperiment, Robbers Cave. Eksperimentet viste nogle spændende iagtagelser på mennesket og dets parathed til konflikt mellem sociale grupper. Som årstallet siger så blev eksperimentet udført lige efter 2. verdenskrig. Han var en tyrkisk immigrant i USA og oplevet diskrimination på egen krop. Derved var han helt naturligt motiveret til at finde svaret på hvorfor at konflikter mellem sociale grupper opstår og hvorfor det kan føre til drab. Han fortæller om at 2. verdenskrig ikke opstod på grund af de forskelle der var mellem nazisterne og kommunisterne, men snarer at mennesket af natur er tilbøjelige til at indgå i grupperelaterede konflikter. 

 
    
Han ønskede derved at lave et eksperiment som kunne vise os konflikterne mellem grupper, samt hvilke tilbøjeligheder mennesket af natur har. Derudover ville han også undersøge om det var muligt at fjerne eller i hvert fald reducere fjendtligheden mellem de to grupper.

Eksperimentet skulle udføres i Robbers Cave nationalpark, derved navnet på eksperimentet. Grupperne blev dannet af 22, 11 årige drenge som ikke kendte hinanden på forhånd.

 
  Han ønskede at observere eksperimentet på tæt hold, og gik derfor under dække som pedel. Nogle af hans kollegaere observerede ligesom bar under omstændigheder osv.